7.1 Formål

Formålet med indkomststatistikken er at belyse niveauet og fordelingen af de optjente indkomster i samfundet. Ved at sammenholde indkomstoplysninger med demografi er det muligt at belyse indkomsterne i forskellige grupper fx fordelt på køn, alder og fødested. Endvidere er det ved at sammenholde tal fra flere år muligt at belyse indkomsternes udvikling over tid. Endelig kan statistikken belyse indkomsterne i forskellige familietyper samt den samlede skattepligtige indkomst og indkomstskat i samfundet.

 

Det skal understreges, at indkomststatistikken ikke giver et fuldstændigt billede af velstand og forbrugsmuligheder. Eksempelvis behandles områder som formue og subsistensøkonomi ikke. Det skal endvidere understreges, at statistikken ikke må forveksles med en lønstatistik.

 

7.2 Datagrundlag

Grundlaget for indkomststatistikken er Skattestyrelsens ligningsmateriale samt slutopgørelsen (S31) for samtlige personer, der har været skattepligtige til Grønland i det respektive ligningsår. Med udgangspunkt i dette materiale danner Grønlands Statistik følgende tre registre:

·         Personindkomstregister

·         Familieindkomstregister

·         Skatteindkomstregister

 

De tre registre danner grundlaget for hver deres selvstændige område indenfor indkomststatistikken. I det følgende redegøres for indholdet i de enkelte registre og de deraf udledte statistikker, samt for de begrænsninger, som de enkelte områder er underlagt.

 

Med denne publikation betragtes tallene for 2018 nu som endelige. I 2019 var kommunernes indberetning til Skattestyrelsen af offentlige ydelser og arbejdsmarkedsydelser for 2018 forsinkede. Grønlands Statistik var derfor tvunget til at betragte 2018-tallene i sidste års publikation som foreløbige. Da indkomststatistikken nu er revideret for perioden 2002-2019, betragtes alle tallene, herunder også 2018 som endelige.

 

7.2.1 Personindkomstregister

Registret over personindkomst er det primære indkomstregister. Først når dette register er komplet, dannes registret over familieindkomst. For at fuldende registret over personindkomst inddrages Grønlands Statistiks social- og uddannelsesstøtteregister med det formål at inkludere skattefri indkomst dvs. skattefri offentlige ydelser som boligsikring, børnetilskud, børnetillæg, skattefri tillæg til alderspension og førtidspension, offentlig hjælp samt uddannelsesstøtte.

Registret over personindkomst danner grundlag for størsteparten af opgørelserne i denne publikation. Registret indeholder, foruden oplysninger om indkomst og indkomstskat også oplysninger om køn, alder, bopæl m.m.

 

Indkomststatistikken omfatter personer, der optræder i registret over personindkomst, som er fuldt skattepligtige det pågældende år, og fyldt 15 år ved årets slutning. Derudover skal personen optræde i Grønlands Statistiks befolkningsregister både primo og ultimo det pågældende år.

 

Registret over personindkomst indeholder indkomstforhold på 49.302 personer i 2019. Heraf opfylder 42.211 personer (86 pct.) ovennævnte kriterier – fuld skattepligt hele året, fyldt 15 år ved årets slutning og bosiddende i Grønland såvel primo som ultimo året – og kan derfor inkluderes i indkomststatistikken.

 

7.2.2 Familieindkomstregister

Når registret over personindkomst er komplet, dannes registret over familieindkomst. Ved at tage udgangspunkt i registret over personindkomst samt Grønlands Statistiks befolknings- og familieregister summeres de personlige indkomster på familieniveau, hvorved familiernes summariske indkomstforhold og indkomstskat beregnes.

 

For at optræde i registret over familieindkomst, skal hver familie have mindst én fuldt skattepligtig person fyldt 15 år ultimo det pågældende år, som bor i Grønland både primo og ultimo året.

 

Familier af forskellige størrelser og sammensætning sammenlignes vha. den ækvivalerede disponible indkomst, læs mere herom i afsnit 7.6.

 

Ved udgangen af 2019 var der 30.752 registrerede familier i Grønland. Registret over familieindkomst indeholder indkomstforhold for 27.867 af disse familier svarende til ca. 91 pct. Samlet set indgår 2.885 registrerede familier således ikke i familieindkomstregistret for 2019. Forklaringen er, at de 2.885 familier ikke levede op til kravet om, at mindst et medlem af familien skal være fuldt skattepligtig, fyldt 15 år ultimo det pågældende år, samt bosiddende i Grønland både primo og ultimo året.

 

Familieindkomstregistret er velegnet som en indikator for forbrugs-mulighederne i samfundet. Derudover danner registret grundlag for belysning af indkomstfordelingen i samfundet, også kaldet indkomstuligheden. For en nærmere definition af familieregistret henvises der til Grønlands Statistiks seneste publikation om familiestatistik på hjemmesiden stat.gl.

 

7.2.3 Skatteindkomstregister

Registret over skatteindkomst omfatter alle skattepligtige personer i et givet år, uanset bopæl og skattepligtens omfang. Registret egner sig derfor primært til summariske opgørelser, og bør primært bruges som en indikator for den generelle konjunkturudvikling i samfundet. Registret egner sig hverken til betragtninger på individniveau eller til vurdering af indkomstfordelingen.

 

7.3 Revision af indkomststatistikken

Indkomststatistikken er revideret forud for udgivelsen af denne publikation. Revisionen vedrører perioden 2002-2019. I det følgende beskrives de forskellige fokusområder i forbindelse med revisionen.

 

Flere skattefri offentlige indkomstoverførsler

Det primære formål med revisionen var at identificere og indregne flere skattefri indkomstoverførsler end tidligere for derved at opnå et mere korrekt billede af indkomsterne i samfundet, særligt i bunden af indkomstskalaen.

 

Ved hjælp af Grønlands Statistiks social- og uddannelsesstøtteregister lykkedes det at øge indregningen af skattefri offentlige indkomstoverførsler med 50-80 mio. kr. årligt, jf. oversigt 7.1. De skattefri indkomstoverførsler består af offentlige uddannelsestillæg, boligsikring, børnetilskud, offentlig hjælp samt skattefri tillæg til alderspension og førtidspension.

 

Oversigt 7.1 Indregnede skattefri offentlige overførselsindkomster

	Efter revision	Før revision	Forskel	Forskel
	Mio. kr.			Pct.
2002 ...................	186,5	132,2	54,3	41,1
2003 ...................	189,5	130,8	58,7	44,9
2004 ...................	204,6	145,5	59,2	40,7
2005 ...................	204,1	145,2	59,0	40,6
2006 ...................	205,7	156,6	49,1	31,4
2007 ...................	210,6	150,7	59,9	39,7
2008 ...................	212,4	153,3	59,1	38,5
2009 ...................	210,8	146,7	64,1	43,7
2010 ...................	206,4	143,5	62,9	43,8
2011 ...................	198,0	138,1	59,9	43,4
2012 ...................	198,4	134,7	63,7	47,3
2013 ...................	201,9	133,1	68,8	51,7
2014 ...................	213,9	137,4	76,6	55,7
2015 ...................	203,9	126,0	77,9	61,8
2016 ...................	193,6	119,6	74,0	61,9
2017 ...................	180,1	108,6	71,6	65,9
2018 ...................	189,6	111,4	78,2	70,1
2019 ...................	189,0	...	...	...

 

Kilde: Nyt register for personindkomst samt tidligere register for personindkomst.

 

Indkomstuligheden falder

Indregningen af flere skattefri offentlige indkomstoverførsler har medført, at niveauet for den målte indkomstulighed er faldet. Den nye indkomststatistik er således i højere grad end tidligere mere korrekt for de laveste indkomster. I tidligere indkomstpublikationer blev indkomstfordelingen beregnet med udgangspunkt i den omfordelte ækvivalerede disponible indkomst på husstandsniveau. Efter revisionen erstattes de tidligere husstandsopgørelser imidlertid af en familieopgørelse.

 

For at vurdere revisionens effekt på indkomstfordelingen ses der følgeligt på en beregning af Gini-koefficienten baseret på såvel husstande som på familier.

 

Den øgede indregning af skattefri offentlige indkomstoverførsler medfører at indkomstuligheden målt ved Gini-koefficienten og baseret på en husstands-opgørelse falder med op til 3,7 koefficientpoint årligt, hvilket svarer til årlige fald i uligheden på op til 10,5 pct., jf. oversigt 7.2.

 

Overgangen fra en husstandsbaseret indkomst til en familiebaseret indkomst medfører imidlertid, at Gini-koefficienten springer til et højere niveau. Generelt er husstande større enheder end familier. Det betyder, at de tidligere hustandsopgørelser i højere grad absorberede udsving i indkomstniveauet end det er muligt i de nye familieopgørelser.

 

Oversigt 7.2 Gini-koefficient baseret på husstande før og efter revisionen samt baseret på det nye register over familieindkomst

	Husstande				Gini-koefficient baseret på familier
	Efter revision	Før revision	Absolut forskel	Relativ forskel
2002 ...............	31,3	33,0	-1,7	-5,2	34,0
2003 ...............	32,1	33,8	-1,7	-5,0	34,8
2004 ...............	31,9	33,5	-1,6	-4,8	34,6
2005 ...............	29,8	31,2	-1,4	-4,5	32,6
2006 ...............	31,1	32,6	-1,5	-4,6	33,9
2007 ...............	31,3	33,2	-1,9	-5,7	34,3
2008 ...............	31,3	32,6	-1,3	-4,0	33,9
2009 ...............	30,1	32,4	-2,3	-7,1	33,1
2010 ...............	30,8	33,2	-2,4	-7,2	34,1
2011 ...............	31,3	33,6	-2,3	-6,8	34,4
2012 ...............	31,5	33,6	-2,1	-6,3	34,7
2013 ...............	31,7	34,3	-2,6	-7,6	35,0
2014 ...............	31,7	34,3	-2,6	-7,6	34,8
2015 ...............	32,1	33,9	-1,8	-5,3	35,4
2016 ...............	32,2	33,9	-1,7	-5,0	35,6
2017 ...............	32,6	34,3	-1,7	-5,0	36,0
2018 ...............	31,7	35,4	-3,7	-10,5	34,9
2019 ...............	31,2	...	...	...	34,6

 

Kilde: Nyt register for familieindkomst samt nyt og tidligere register for husstandsindkomst.

 

Pensionsordninger placeret udenfor Grønland

I henhold til regler for beskatning af pension, der trådte i kraft den 1. januar 2017, skal fuldt skattepligtige til Grønland fra 2017 betale skat af indbetalinger til en pensionsordning placeret udenfor Grønland. I praksis betyder det, at en:

·         Privat indbetaling på en i udlandet placeret pensionsordning ikke længere er fradragsberettiget samt at

·         Arbejdsgiveradministreret indbetaling på en i udlandet placeret pensionsordning nu er skattepligtig.

 

Skattestyrelsen har håndteret ovenstående to ændringer ved at ændre ligningsmaterialet, således at:

·         Private indbetalinger på en i udlandet placeret pensionsordning ikke længere indgår i ligningsmateriale som et ligningsfradrag samt at

·         Arbejdsgiveradministreret indbetaling på en i udlandet placeret pensionsordning fra 2017 inkluderes i ligningsmateriale som en indtægt til beskatning. De lignede indbetalinger er dog først identificerbare i Skattestyrelsens ligningsmateriale fra 2018.

 

Under revisionen er de skattepligtige indbetalinger på pensionsordninger i udlandet fjernet fra alle andre indkomstvariable end skattepligtig indkomst, der beregnes af Skattestyrelsen. Dette er i tråd med praksis i fx Danmark Statistik, hvor indbetalinger på arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger heller ikke indgår i nogen af indkomstbegreberne i indkomststatistikken, da beløbene normalt ikke er til rådighed for den enkelte person.

 

De skattepligtige pensionsindbetalinger skal – som følge af reglerne for beskatning – indgå i den skattepligtige indkomst. Derimod skal disse særlige indbetalinger på pensionsordninger ikke indgå i nogen af de øvrige indkomstvariable, idet indbetalingerne ikke umiddelbart er til rådighed for den enkelte person.

 

Indbetaling på arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger placeret i udlandet indgår således i den skattepligtige indkomst fra 2017, - men indgår fra 2018 ikke i nogen af de øvrige indkomstbegreber, herunder hverken indkomst i alt eller disponibel indkomst.

 

Disponibel indkomst

Disponibel indkomst anvendes hovedsageligt som et mål for personers eller familiers forbrugsmuligheder. Den disponible indkomst er det beløb en person eller familie har til boligudgifter, forbrug eller opsparing, når skatter og renter og eventuelt underholdsbidrag er betalt. I tidligere udgaver af indkomststatistikken er betalt underholdsbidrag ikke fratrukket i beregningen af disponibel indkomst. Det er der i revisionen rettet op på.

 

Herunder vises et eksempel på beregning af disponibel indkomst. Først summeres erhvervsindkomst, offentlige overførsler, private pensioner og formueindkomst, der alle er opgjort før skat. Derfra trækkes skatter, renteudgifter samt betalt underholdsbidrag.

 

Oversigt 7.3 Disponibel indkomst – gennemsnit for personer over 14 år. 2019

		Kr.
	Erhvervsindkomst ........	230.910
+	Offentlige overførsler  .....	24.033
+	Private pensioner ........	3.385
+	Formueindkomst, brutto ...	185
-	Renteudgifter ...........	5.883
-	Indkomstskat ...........	86.459
-	Betalt underholdsbidrag ...	153
=	Disponibel indkomst .....	166.017

 

Kilde: http://bank.stat.gl/INDPI101

 

Indkomster betragtes som disponible, hvis personen eller familien i et eller andet omfang har haft rådighed over indkomsten med mulighed for at bruge pengene til forbrug eller opsparing.

 

Boligudgifter, a-kasse- og fagforeningskontingenter, transport, licens mv. fratrækkes ikke i den disponible indkomst, da alle personer eller familier i en vis udstrækning selv kan bestemme omfanget af disse udgifter.

 

Betalt underholdsbidrag fratrækkes til gengæld i den disponible indkomst, idet der er tale om en tvungen betaling, som personen ikke selv kan fravælge, og derfor ikke har til rådighed.

 

Grønlands Statistik søger at sikre, at alle indkomster kun indgår én gang over et livsforløb, så vidt muligt første gang pengene er til rådighed. Eksempelvis indgår obligatoriske arbejdsmarkedspensioner først, når pensionen udbetales, mens frivillige pensionsopsparinger medtages ved indbetaling.

 

Grønlands Statistiks opgørelse giver ikke et komplet billede af den disponible indkomst. Følgende er ikke en del af disponibel indkomst, og indgår heller ikke i andre forhold i indkomststatistikken:

 

·         Naturalieindkomst fra fangst og fiskeri.

·         Indkomst fra sort arbejde.

·         Arv, gaver og økonomisk hjælp fra familiemedlemmer.

·         Lotteri- og andre spillegevinster.

·         Forsikringsudbetalinger.

·         Arbejdsgiveradministreret pensionsbidrag.

·         Løbende afkast på frivilligt indbetalte pensionsordninger.

·         Hævede kapitalpensioner og andre pensioner hævet i utide.

·         Tilskud til fysioterapi m.m.

·         Avancer på boliger som følge af prisstigninger og -fald.

·         Underholdsbidrag ydet som forskud og som tilskud til børn

 

Formidlingsmæssige ændringer

I forbindelse med revisionen er antallet af variable i registrene øget. De tidligere indkomstregistre omfattede følgende tre variable:

·         Bruttoindkomst (Nu: Indkomst i alt før skatter mv.).

·         Skattepligtig indkomst.

·         Indkomst efter skat (Nu: Disponibel indkomst).

 

I de nye registre over personindkomst og familieindkomst er antallet af variable udvidet til 30 variable. Heraf offentliggøres 27 variable i Grønlands Statistikbank, jf. oversigt 7.4. Yderligere tre, ikke-offentliggjorte variable findes i de interne registre over personindkomst og familieindkomst, nemlig variable med oplysninger om:

·         Omsætning i virksomhed

·         Indhandling, brutto i virksomhed

·         Indregnede skattefri offentlige indkomstoverførsler i alt

 

Oversigt 7.4 Eksempel på analysevariable i det nye register over personindkomst. 2019

		Personer med indkomsttypen	Indkomstbeløb	Gennemsnit for alle personer	Gennemsnit for personer med indkomsttypen
		Antal	1.000 kr.	Kroner
1	Disponibel indkomst (2-23-24-25) ...................	41.656	7.007.750	166.017	168.229
2	Indkomst i alt før skatter mv. (3+8+19+20) ............	41.416	10.912.087	258.513	263.475
3	Erhvervsindkomst (4+5+6+7) ......................	36.234	9.746.925	230.910	268.999
4	Løn, frie goder m.m. ..............................	34.731	8.842.851	209.492	254.610
5	Virksomhedsoverskud .............................	4.034	819.925	19.424	203.253
6	Udenlandsk indkomst .............................	547	8.544	202	15.620
7	Honorarer og anden B-indkomst .....................	3.616	75.606	1.791	20.909
8	Offentlige overførsler i alt (9+12+16) .................	20.027	1.014.461	24.033	50.655
9	Arbejdsmarkedsydelser, offentlig hjælp mv. (10+11) ....	7.175	105.690	2.504	14.730
10	Arbejdsmarkedsydelser ............................	3.183	30.109	713	9.459
11	Offentlig hjælp ...................................	4.909	75.581	1.791	15.396
12	Øvrige overførsler (13+14+15) .....................	11.726	272.390	6.453	23.230
13	Uddannelsesstøtte ...............................	4.975	145.709	3.452	29.288
14	Boligsikring .....................................	4.739	88.997	2.108	18.780
15	Børnetilskud ....................................	5.049	37.684	893	7.464
16	Offentlige pensioner (17+18) .......................	6.455	636.381	15.076	98.587
17	Offentlig alderspension ............................	3.908	395.407	9.367	101.179
18	Offentlig førtidspension ............................	2.968	240.974	5.709	81.191
19	Tjenestemandspension, ATP og andre private pensioner ..	1.873	142.871	3.385	76.279
20	Formueindkomst, brutto (21+22) ....................	3.604	7.830	185	2.172
21	Renteindtægt ...................................	986	420	10	425
22	Øvrig formueindkomst (aktieindkomst mv.) ..............	2.756	7.410	176	2.689
23	Renteudgifter ...................................	30.803	248.335	5.883	8.062
24	Samlet indkomstskat ..............................	35.230	3.649.528	86.459	103.591
25	Betalt underholdsbidrag ...........................	240	6.475	153	26.978
-	Ækvivaleret disponibel indkomst (tillægsvariabel) .........	41.394	7.875.858	186.583	190.266
-	Skattepligtig indkomst (tillægsvariabel) .................	41.915	10.410.151	246.622	248.363

 

Kilde: http://bank.stat.gl/INDPI101

 

De 27 analysevariable fra oversigt 7.4 er direkte tilgængelige gennem mange af tabellerne i Grønlands Statistikbank. Foruden de nye analysevariable er tabellerne opbygget således, at der som i oversigt 7.4 kan hentes information om:

·         Personer med indkomsttype (antal)

·         Indkomstbeløb (1.000 kr.)

·         Gennemsnit for alle personer (kr.)

·         Gennemsnit for personer med indkomsttypen (kr.)

 

Tilsvarende information er tilgængelig for familieindkomst.

 

Antallet af personer (eller familier), der i det enkelte år indgår i analysen samt i beregningen af Gennemsnit for alle personer, kr. kan beregnes som:

 

 

Bemærk, at tabellerne i Grønlands Statistikbank samt i denne publikation er underlagt diskretionshensyn. I praksis betyder det, at Grønlands Statistik skal sløre indkomstoplysninger for grupper bestående af færre end fem personer eller familier. Indkomstoplysninger, der er underlagt diskretionshensyn, markeres med to prikker (”..”). Dette diskretionshensyn nedlægges endvidere over de maksimale indkomster i den 10. decil i alle decilfordelinger i Grønlands Statistikbank.

 

Mere viden om underholdsbidrag

I forbindelse med revisionen viste det sig, at kommunale indkomstoverførsler i form af underholdsbidrag ikke kan identificeres tilstrækkelig sikkert i de kommunale regnskaber i forhold til underholdsbidragets modtager og bidragspligtig. Det har derfor ikke været muligt at indregne underholdsbidrag i registret over personindkomst.

 

Muligheden for en sikker identificering er imidlertid opstået i forbindelse med kommunernes overgang til den fælles offentlige kontoplan (FOK). Når samtlige kommuner er overgået til FOK, indregnes oplysninger om underholdsbidrag til registret over personindkomst.

 

Når Grønlands Statistik udskyder denne indregning indtil alle kommuner er overgået til FOK, er det for at undgå en skævvridning af indkomsten imellem kommuner, distrikter, byer, bygder m.m.

 

7.4 Metode til belysning af indkomstfordeling

Udgangspunktet for analyserne af indkomstfordelingen er principperne i The European Union Statistics on Income and Living Conditions (EU-SILC), der er et koordineret statistisk samarbejde i EU-regi omhandlende befolkningernes levevilkår, i særdeleshed indkomstforhold. SILC beskriver en lang række fælles statistiske indikatorer på området, hvoraf de væsentligste er udvalgt til beskrivelse af den grønlandske indkomstfordeling.

 

Sammenlignelighed med øvrige lande

Ligesom Danmark er Grønland et af de få lande, der har sikret, at ekstreme indkomster, positive såvel som negative, repræsenteres fuldt i SILC.

 

At medtage negative indkomster fuldt giver på den ene side det mest korrekte billede af grønlandske indkomstforhold. På den anden side giver det problemer med sammenligneligheden, idet flere lande ikke kan rapportere negative indkomster. Det kan være på grund af manglende skatteregistrering af negative indkomst, eller blot fordi landene ikke anerkender negative indkomster og derfor sætter dem til nul. I mange lande er SILC endvidere stikprøvebaseret.

 

Forskelle i og fordelingen af det individuelle offentlige forbrug – dvs. offentlige ydelser direkte rettet mod enkeltpersoner – betyder, at en sammenligning af to landes indkomstfordeling ikke nødvendigvis giver et retvisende billede af fordelingen af de reelle forbrugsmuligheder. Grønland har et relativt højt individuelt offentligt forbrug, og det skønnes at sammenligneligheden er størst med de nordiske lande. Det skal dog understreges, at selvom det individuelle offentlige forbrug i to lande er på samme niveau relativt set, kan den faktiske fordeling heraf på indkomst­grupper være meget forskellig.

 

En anden faktor, der begrænser sammenligning med internationale tal, er at indkomster i form af skattefri naturalier ikke indgår i de grønlandske indkomstregistre. Dette fravær er dog helt i tråd med praksis i SILC, hvor naturalieindkomst heller ikke medtages.

 

Subsistensfangst- og fiskeri i Grønland må dog alt andet lige antages at udgøre et væsentligt bidrag til forbrugsmulighederne for dele af den grønlandske befolkning. Såfremt det endvidere antages, at subsistensøkonomiens relative betydning er størst i lavindkomstgrupperne, da vil tallene for såvel ulighed, som den relative fattigdom i denne publikation være overvurderet i forhold til de faktiske niveauer.

 

Egetforbrug af produkter fra fangst og fiskeri er imidlertid ikke tilstrækkeligt belyst til at vurdere, hvor stor betydning dette forhold rent faktisk har.

 

7.5 Begrænsninger

Grønlands forholdsvis lille befolkning betyder, at der må forventes relativt store udsving, når opgørelser sammenlignes over tid. Dette forhold træder endnu kraftigere frem, jo mindre befolkningsgrupper analyserne foretages på. Man skal følgelig være varsom med at drage alt for omfattende konklusioner på baggrund af enkeltstående årlige ændringer. Som beskrevet i afsnit 7.3 er der endvidere en række indkomsttyper, der ikke er inkluderet indkomststatistikken.

 

7.6 Begreber

Indkomst i alt før skat mv. er summen af erhvervsindkomst, offentlige overførsler, private pensioner og formueindkomst. Det er således personens eller familiens samlede indkomst før skat, renteudgifter m.m. Negative indkomster forekommer fx for selvstændige med underskud i deres virksomhed samt for personer med store tab på aktier. Som følge af manglende data indgår visse indkomster ikke i opgørelsen af indkomst i alt, før skat mv., herunder indkomst fra sort arbejde, arv, lotterigevinster m.fl., jf. afsnit 7.3.

 

Skattepligtig indkomst er en skatteteknisk størrelse, der danner grundlag for den endelige skatteberegning. Den skattepligtige indkomst beregnes ved at trække de i skattelovgivningen definerede fradrag fra den samlede indkomst, der kommer til almindelig beskatning. I indkomststatistikken anvendes den skattepligtige indkomst, som er beregnet af Skattestyrelsen i S31.

 

Disponibel indkomst anvendes hovedsageligt som et mål for en persons eller families forbrugsmuligheder. Disponibel indkomst beregnes som indkomst i alt, før skat mv. fratrukket personlige renteudgifter, indkomstskat og betalt underholdsbidrag.

 

Ækvivaleret disponibel indkomst anvendes til at undersøge uligheden i indkomster blandt familier. Ækvivaleret disponibel indkomst beregnes ud fra den disponible indkomst samt den enkelte families størrelse og alderssammensætning. Beregningen gør det muligt at sammenligne indkomsten på tværs af familietyper.

 

Ækvivalensvægte afspejler en families størrelse og alderssammensætning, og anvendes ved beregning af den ækvivalerede disponible indkomst. Ækvivalensvægten for den enkelte familie beregnes ud fra OECD’s modificerede skala, hvor første voksen person i familien over 14 år vægter 1. Øvrige voksne og børn over 14 år vægter hver 0,5, mens alle børn til og med 14 år vægter 0,3. En familie på to voksne uden børn har således ækvivalens-vægten 1,5, mens én voksen med to børn under 15 år har vægten 1,6.

 

Realindkomst også kaldet købekraften, beskriver forholdet mellem indkomstniveau og prisniveau, og er således et udtryk for de reelle forbrugsmuligheder. En indkomststigning øger forbrugsmulighederne, mens prisstigninger (inflation) omvendt begrænser mulighederne for forbrug. Realindkomsten vil derfor stige, hvis væksten i indkomsterne er højere end prisstigningerne, hvorved købekraften så at sige er styrket. Tilsvarende svækkes købekraften, hvis priserne stiger mere end indkomsterne. Realindkomsten er et overordnet gennemsnitsmål for befolkningens forbrugsmuligheder, hvor gennemsnitsindkomsten på landsplan sættes i forhold til prisændringerne i den gennemsnitlige forbrugssammensætning.

 

Decilfordeling findes ved at sortere de observerede indkomstværdier efter størrelse og derefter opdele dem i 10 delmængder (deciler) med samme antal observationer i hver. 1. decil er da mængden af observationer med de 10 pct. laveste indkomster, 2. decil er de følgende 10 pct. og så fremdeles. Indkomster fordelt på deciler opgøres enten som gennemsnittet inden for decilen eller som den maksimale indkomst inden for decilen. Eksempelvis kan medianindkomsten aflæses som den maksimale indkomst i 5. decil. Af diskretionshensyn offentliggøres maksimale indkomster i 10. decil ikke.

 

Alder angiver en persons alder ved slutningen af referenceåret. Den personorienterede indkomststatistik omfatter personer, der optræder i registret over personindkomst, og som er fuldt skattepligtige det pågældende år samt fyldt 15 år ved årets slutning. Derudover skal personen optræde i Grønlands Statistiks befolkningsregister både primo og ultimo det pågældende år.

 

En familie består af en eller flere personer, som bor på samme folkeregister-adresse, og som er indbyrdes relateret. En familie består af en enlig eller et par med eller uden børn. I nogle tilfælde omfatter en familie alle personer i en husstand, men i andre tilfælde opdeles en husstand i flere familier. For par og enlige kan familien ud over parret eller den enlige består af et eller flere hjemmeboende børn (0-17 år) eller hjemmeboende unge (18-24 år).

 

En husstand består af en eller flere personer, som bor på samme folkeregisteradresse. En adresse kan omfatte en traditionel bolig eller institutioner fx kollegier, alderdomshjem og børnehjem.

 

Kommuner. Pr. 1. januar 2009 blev de 18 tidligere kommuner lagt sammen til fire store kommuner. Opgørelser baseret på den gamle kommuneinddeling har imidlertid stadig lokal interesse. Derfor benyttes inddelingen i denne publikation som en sekundær geografisk inddeling. De af denne inddeling afgrænsede geografiske områder benævnes distrikter. Med virkning fra 1. januar 2018 blev Qaasuitsup Kommunia opdelt i to kommuner; Avannaata Kommunia og Kommune Qeqertalik. Sammenhængen mellem kommuner og distrikter fremgår af oversigt 7.5.

 

Oversigt 7.5 Kommuner og distrikter pr. 31. december 2019

			Qaasuitsup Kommunia
Kommune Kujalleq	Kommuneqarfik Sermersooq	Qeqqata Kommunia	Kommune Qeqertalik	Avannaata Kommunia
Nanortalik	Ivittuut	Maniitsoq	Kangaatsiaq	Ilulissat
Qaqortoq	Paamiut	Sisimiut	Aasiaat	Uummannaq
Narsaq	Nuuk		Qasigiannguit	Upernavik
	Tasiilaq		Qeqertarsuaq	Qaanaaq
	Ittoqqortoormiit

 

 

Udenfor kommunal inddeling omfatter beboede lokaliteter i Grønland, der ikke er underlagt kommunal administration. Den væsentligste lokalitet er Pituffik. Selvom indkomsten i områderne udenfor kommunal inddeling ikke præsenteres i publikationen, indgår de i beregningerne for hele landet. Tal for indkomster i Udenfor kommunal inddeling kan findes i tabellerne i Grønlands Statistikbank.

 

Uddannelsesniveau er et udtryk for niveauet af en persons højeste fuldførte uddannelse opgjort ultimo året. Informationen stammer fra Grønlands Statistiks uddannelsesregister. Inddelingen i uddannelsesgrupper er foretaget med udgangs­punkt i ISCED11-uddannelsesnomenklatur, der dog er reduceret til seks uddannelsesniveauer med Grundskole som det laveste niveau og Lang videregående uddannelse som det højeste.

 

Gini-koefficienten er et mål for graden af indkomstulighed – jo højere værdi, desto større ulighed. For at gøre det muligt at sammenligne internationale tal beregnes Gini-koefficienten ud fra familiens ækvivalerede disponible indkomst. En præcis definition af Gini-koefficienten kan eksempelvis findes i Christen Sørensen: Økonomisk fordeling, Systime, 1999.

 

Relativ fattigdom er en internationalt anvendt indikator for risikoen for fattigdom. Grønland har ingen officiel fattigdomsgrænse, men anvender i denne publikation begrebet relativ fattigdom til belysning af indkomstfordelingen. Indikatoren beregnes som den andel af befolkningen, der bor i en familie, hvor familiens ækvivalerede disponible indkomst ligger under en fastsat procentdel af medianindkomsten – denne grænse benævnes den kritiske indkomstgrænse. Medianindkomsten, der danner grundlag for bestemmelse af den kritiske indkomstgrænse, er beregnet ud fra familiens ækvivalerede disponible ­indkomst på personniveau.

 

S80/20 angiver forholdet mellem den samlede indkomstmasse for de 20 pct. højeste indkomster og den samlede indkomstmasse for de 20 pct. laveste indkomster. For at kunne sammenligne med internationale opgørelser beregnes S80/20 på baggrund af familiens omfordelte ækvivalerede disponible indkomst på personniveau.